Hvad handler denne tur om?

Hipstere, arbejderklassen, de kreative, børnefamilier, indvandrere, pensionister, hjemløse og socialt udsatte. De er her alle. Trendy caféer og restauranter trives side om side med drop-in-centre og traditionelle bodegaer og værtshuse. Diversitet er det moderne Vesterbros DNA. Demografien er mangfoldig og har ændret sig markant gennem årene. Det område, som engang var et grønt græsningsareal til kvæg, der forsynede København med kød, ændrede sig radikalt, da bymurene blev revet ned i 1857. Ejendomsspekulanter var hurtige til at udnytte manglen på regler og fortærede området. Karreer med dobbelte baggårde og trange lejligheder blev bygget og befolket med fattige, der immigrerede til København fra landdistrikterne på udkig efter arbejde og ikke mindst håbet om en lysere fremtid. Fra 1860 til 1880 steg Vesterbros indbyggertal fra 7.000 til 25.000.

Vesterbro udviklede sig til et arbejderkvarter, og dets beliggenhed tæt på Hovedbanegården trak folk til langvejs fra. I dag har Vesterbro stadig den største koncentration af hoteller i København. I 1960'erne og 1970'erne kom en ny bølge af indvandrere til Vesterbro, da gæstearbejdere fra Tyrkiet og Pakistan blev inviteret til bydelen, der var blevet nedslidt. Da byfornyelsen fandt sted, blev baghuse revet ned, og lejligheder blev renoveret, hvilket resulterede i, at mange familier med børn forlod området. Huslejen steg, og det ændrede befolkningssammensætningen markant. Mange af bydelens socialt udsatte beboere måtte flytte væk, og der kom nye – og mere ressourcestærke – beboere til. Fra at være en mindre attraktiv bydel undgået af mange københavnere i årevis, er Vesterbro nu blevet et populært sted at drikke, spise, hænge ud - og ikke mindst bo. Også for børnefamilierne, som er vendt tilbage til Vesterbro, som til trods for fornyelsen i den grad fortsætter med at være en bydel med kant.

Denne tur er skabt af en StoryHunt-partner.